Ozempic® (semaglutid) er en receptpligtig medicin, der anvendes til behandling af type 2-diabetes og i stigende grad også til klinisk vægttab hos personer med overvægt eller fedme. Det virker ved at efterligne hormonet GLP-1, som regulerer appetit, mæthed og blodsukker.
Hvordan virker Ozempic?
Ozempic reducerer sult og øger mæthedsfornemmelsen, hvilket gør det nemmere at spise færre kalorier. Medikamentet:
- Forsinker mavetømning
- Regulerer blodsukkeret
- Dæmper appetitten via GLP-1-receptorer i hjernen
Kliniske studier viser, at semaglutid kan føre til 5–15 % vægttab afhængig af dosis og kombination med livsstilsændringer. [Kilde: NEJM, 2021]
Bivirkninger ved Ozempic
De mest almindelige bivirkninger er:
- Kvalme og maveubehag
- Diarré eller forstoppelse
- Træthed
- Nedsat appetit
Disse er typisk midlertidige og forsvinder, når kroppen vænner sig til medicinen.
Sjældne men alvorlige bivirkninger kan omfatte bugspytkirtelbetændelse. Derfor skal behandlingen overvåges af en lægefaglig person. [Kilde: EMA & Novo Nordisk]
Hvem kan bruge Ozempic til vægttab?
Ozempic anvendes behandling af type- 2 diabetes og hos nogle klinikker ”off-label” til vægttab hos:
- Voksne med BMI ≥ 30
- Voksne med BMI ≥ 27 med følgesygdomme (f.eks. forhøjet blodtryk, insulinresistens)
Behandlingen skal altid ske under lægelig vurdering og kombineres med kost- og adfærdsændringer.
Kilder og referencer
- Wilding JPH et al. N Engl J Med. 2021;384(11):989–1002.
- EMA. Summary of Product Characteristics – Ozempic (semaglutide)
- NICE NG246. Obesity: identification, assessment and management
- WHO. Obesity and overweight. https://www.who.int